7 ting du skal huske, hvis du tager på fiskeferie i Sverige

Vi skriver om ferier med vand - dykning, fiskning, pools, sejlads mm.

7 ting du skal huske, hvis du tager på fiskeferie i Sverige

fisketur

En fiskeferie i Sverige er den perfekte måde at nyde naturen på og komme væk fra bylivets travlhed og mylder. Den smukke svenske natur byder på en meditativ ro, og timer i en båd med skov og vand som udsigt og en fiskestang i hånden er vanedannende, når du først er kommet i gang. Men for at få mest muligt ud af en fiskeferie i den svenske natur er det nødvendigt med det rigtige grej.

En god kniv der kan tåle strabadserne

En god kniv er afgørende for en succesfuld tur. En rustfri kniv i god kvalitet er det optimale valg og findes i mange forskellige udgaver, fra de helt simple til udgaver med tændstål i skaftet eller indbygget værktøj af forskellig art. Det er ikke så vigtigt at kniven er fancy, flot og med mange forskellige funktioner – det vigtigste er, at den er af god kvalitet. Kniven skal kunne klare lidt af hvert, da den vil blive udsat for strabadser på fiskeeventyret. Når man har fanget sin fisk, skal den fileteres for at blive tilberedt, så gør dig selv den tjeneste også at medbringe en fileteringskniv.

Myggebalsam i rigelige mængder

På de svenske søer vrimler det med myg, så gå aldrig ned på myggebalsam. Køb helst balsammen når du er i Sverige, hvor du kan få stærkere og mere effektive produkter end i Danmark.

Et godt multi-tool

Et multi-tool med forskellige værktøjer er en god sikkerhed at have med i tasken. På den måde kan du fikse de flest ting, der kunne gå i stykker eller skal ordnes, når du er afsted. Det er essentielt at dit multi-tool har en tang, så du kan løsne krogen i fiskens mund, når du har fanget den. På den måde sparer du dyrebar tid, når du får bid.

Opbevaring til grej

Når fisken er på krogen, er der ingen tid at spilde. Det er spild af tid at skulle filtre dit grej ud af hinanden, når du først har en fisk på krogen. Derfor er det en god ide at have en kasse at opbevare madding og grej i. Så bliver det også nemmere at transportere dit udstyr og holde styr på de ting, du har medbragt på båden.

En ”blærevægt”

Når du har fanget en kæmpe ørred, er det selvfølgelig noget, du skal fortælle dine lystfiskerkammerater om! Og det er endnu mere blæret at kunne fortælle dem, hvor meget fisken vejede. Men det kan du jo kun finde ud af ved at veje den. Heldigvis vejer en elektrisk vægt ingenting og kan nemt være i tasken sammen med resten af udstyret.

Det åbenlyse: en fiskestang og ordentligt tøj

Udover de ovenstående ting er det selvfølgelig vigtigt at have det helt åbenlyse med: en god fiskestang med hjul og line gør fisketuren meget sjovere. Det samme gælder det rigtige tøj. Tag tøj med der passer til vejret, så du hverken skal fryse eller blive gennemblødt på turen. Et par gode sokker og gummistøvler er også guld værd, og et par solbriller gør det nemmere at se, hvad der foregår i vandet, så du kan få det gode bytte på krogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *