Beskyt verdenshavene når du handler med aktier

Vi skriver om ferier med vand - dykning, fiskning, pools, sejlads mm.

Beskyt verdenshavene når du handler med aktier

Aktier og bæredygtighed – hvad har det lige med hinanden at gøre? En hel del, faktisk! Du kan være med til at beskytte verdenshavene og Moder Jords skønne natur, når du går ind på aktiemarkedet. Det kræver bare, at du ved hvordan. Det hjælper vi dig med her!

Måske tænker du, at aktiehandel bare handler om penge, forretning, jakkesæt og pudsede sko. Men det kan faktisk handle om langt mere end det, alt afhængigt af hvilken tilgang du har til aktierne. Med en holistisk og bæredygtig tilgang kan du være med til at passe på vores grønne og blå planet.

Sådan lærer du at handle bæredygtigt med aktier

I en online aktieskole kan du lære lidt af hvert om aktier. Det er et godt sted at få viden om, hvilke aktier, det giver mening at investere i for øjeblikket, og hvilke handelsplatforme, som er gode. Derudover kan du få gode aktieanbefalinger. Før du går i gang er det godt at have lidt grundlæggende indsigt i, hvordan aktiemarkedet fungerer.

Hvis du gerne vil handle bæredygtigt med aktier, kan du lære en hel del af de mange nye kvindelige investorer, som er kommet på markedet. Antallet af kvindelige investorer er steget markant i løbet af de seneste år, og de har faktisk en anden måde at handle med aktier på end mændene.

Dét, der kendetegner kvindernes måde at beskæftige sig med aktier på, er, at de tænker bæredygtigt. Her er det altså ikke bare det økonomiske og forretningsmæssige, der er i fokus, men også vores skønne, grønne skove og dybe, blå have på planeten Jorden.

Køb grønne og blå aktier

Et godt tip, hvis du vil beskytte verdenshavene, er at købe grønne aktier – eller lad os kalde dem blå, for havet er som bekendt blåt. Overvejer du fx at købe en aktie i en virksomhed, kan du tage et kig på, hvorvidt denne virksomhed har en bæredygtig profil.

Når du investerer i en virksomhed, støtter du den økonomisk. Dermed støtter du også indirekte virksomhedens dagsorden, hvad end den er grøn, blå eller sort. Det kan bestemt godt betale sig at investere i aktier, som kan være med til at fremtidssikre dyre- og planteliv på længere sigt.

I det hele taget kan det være en god idé at tænke holistisk, når du handler med aktier. Du kan således også overveje, om virksomheden, du investerer i, har en ledelsesstil, du kan stå inde for. Nogle (især kvinder) vælger at kigge på, om bestyrelsen har diversitet, når det kommer til køn, klasse og race.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *